Psykologer i Aalborg
Når du beslutter dig for at kontakte en psykolog kan det være svært at finde ud af hvilke muligheder der er. Her finder du et udsnit af psykologer i Aalborg som tilbyder terapi, supervision og andre ydelser. Både titlen "psykolog" og titlen "autoriseret psykolog" er beskyttet i Danmark. Det betyder, at det kun er personer, der har gennemført psykologuddannelsen, der må kalde sig og fungere som psykologer. En autoriseret psykolog har gennemgået en 2-årig praktisk videreuddannelse efter kandidateksamen i psykologi. Du kan med en henvisning fra din læge få tilskud til psykologbehandling ved psykologer med overenskomst med sygesikring. Der er også mulighed for tilskud ved private tilskudsordninger f.eks. sundhedsforsikringer. Du kan ofte se om der er ventetid på behandling på den enkelte psykologs hjemmeside.
Psykologerne i Aalborg kan have erfaring indenfor forskellige fagområder som angst, belastningsreaktioner, børnepsykologiske undersøgelser, depression, familierelationer, familieterapi, overgreb, konfliktløsning, købemani, ledelsesudvikling, misbrug og afhængighed, parterapi, pårørende problematiker, personlighedspsykologiske undersøgelser, selvmordsforsøg,
selvskade, sexologiske problemer, spiseforstyrrelser, stress of supervision.
-
Ditte Sennicksen er psykolog med egen praksis i Aalborg. Hun er autoriseret psykolog af Psykolognævnet og er medlem af Dansk Psykolog Forening. Hendes praksis er tilknyttet Sundhedsfokus, et sundhedshus ved Aalborg. Hun har mangeårig erfaring og tilbyder terapi til både børn og voksne. Hun er optaget af at skabe et nærværende rum, hvor hun sammen med klienten hjælper med at finde vej i de ting i livet, som du bøvler med.
-
Bjarne Nielsen har mangeårig erfaring med psykoterapi samt supervision af psykologer samt behandlingspersonale. Fra flerårig ansættelse på Psykoterapeutisk Klinik samt fra privat praksis har han erfaring med (tilbagevendende) angst og depression samt belastningsreaktioner.
-
Dorte Ravlo har klinik i Psykologklinikken Vesterå 13,2 og tilbyder terapi til Børn, Unge, Voksne, og par. Dorte har overenskomst med Den Offentlige Sygesikring, og tager imod henvisninger fra praktiserende læger. Derudover superviserer hun psykologer og andre faggrupper.
-
Dorte Rødbro arbejder primært med korttidsterapi og tilpasser terapien den enkeltes problem, men har også klienter i længerevarende forløb. Hun arbejder ud fra et kognitivt og et psykodynamisk grundlag med systemiske, narrative og eksistentielle vinkler, hvor det er relevant. Hun arbejder med de aktuelle problemer set i sammenhæng med klientens livsforløb. Først arbejdes med at få dagligdagen og selvoplevelsen til at fungere mere optimalt, herefter kan terapien koncentrere sig om de dybereliggende årsager til problemerne, hvis klienten ønsker dette.
-
Åse Hansen er privatpraktiserende psykolog midt på Skalborg Bakke, i det tværfaglige sundhedshus Sundhedsfokus. Hun er autoriseret psykolog med bred erfaring indenfor psykoterapi med unge og voksne.
Åse Hansen har bred terapeutisk erfaring med pårørende arbejde, både fra sorggrupper i Kræftens Bekæmpelse og ved arbejde med pårørende/børn af alkoholikere og stofmisbrugere i TUBA. Hun har i gennem mange år arbejdet med omsorgssvigt og misbrug, både af fysisk, psykisk og seksuel karakter. Hun har herudover stor interesse for arbejdet med tilknytningsproblematikker samt HSP særlig sensitivitet og generel mistrivsel.
-
Psykologisk Indsigt er et privat praksisfællesskab bestående af to psykologer. Der tilbydes faglig og professionel psykologhjælp til forskellige former for psykologiske problemstillinger hos voksne, unge, familier og par.